News no. 5, June 2006

Teknologisk i front for vores kunders skyldBS 150x180.jpg


En mindre virksomhed som Tempress er nødt til at gå forrest med den teknologiske udvikling. Vi ønsker at tilbyde vores kunder lige præcis de instrumenter og løsninger, de har brug for, og så kan vi ikke bare læne os tilbage og lade de store om at finde på noget nyt.

Et eksempel er vores brug af det sjældne metal Tantalium til membraner. Tantalium er bestandigt mod alt. Selv kogende saltsyre bider ikke på det. Metallet smelter først ved næsten 3000 grader Celsius, så det kan ikke svejses på flangerne som normalt.

Derfor har vi brugt nanoteknologi til at forbinde tantalmembranerne med flangen på instrumenterne. Populært sagt har vi designet de enkelte Tantalium-molekyler, så de griber fat i de molekyler, som udgør limen mellem instrument og membran.

Vi oplever nu en stærkt stigende efterspørgsel på instrumenter, som kan bruges i aggressive kemiske miljøer.

Hvis din virksomhed også ønsker specielle løsninger, så kontakt os. Måske kan vores udviklingsfolk kreere lige det, du har brug for.

Adm. direktør Bjørn Sahl, Tempress A/S


Skrappe krav fra den farmaceutiske verden

Tempress er blevet akkrediteret som leverandør til flere virksomheder, der leverer procesanlæg til den farmaceutiske industri.

Når virksomheder som NNE, Astra Tech og Alpharma indgår samarbejdsaftaler med Tempress om levering af instrumenter, er det blandt andet en cadeau til vores evne til at dokumentere kvalitet og oprindelse. Læs mere om, hvordan Tempress opfylder de skrappe krav, som den farmaceutiske industri stiller. Klik HER.


Ny rørtryksformidler


Tempress har produceret en ny type rørtryksformidler med indbygget temperatursensor. Kombinationsinstrumentet, der er produceret med sanitære fordele og er rengøringsvenligt, måler trykket i røret og mediets temperatur - vel at mærke uden at påvirke flowet. Det er netop af meget stor betydning i den farmaceutiske industri, at der ikke er instrumentering, der stikker ned i mediet eller medfører et optræk (dead leg). Desuden undgår man med rørtryksformidleren flere målesteder samt minimering af uønsket tilsmudsning.
De første produkter er allerede solgt til svenske virksomheder, som beskæftiger sig med sterilt vand procesanlæg.

Desuden er rørtryksformidleren også meget anvendelig i andre industrier, hvor der anvendes procesanlæg med tyktflydende og klæbrige midler. Her er der risiko for tilstopning. Til rensning af rørene sendes en rensebold igennem, som netop kræver, at der ikke stikker måleudstyr ned i røret.


Kim Thuesen 2.jpgSælger med applikationserfaring


Tempress har styrket sin salgsorganisation med en ny produktchef, Kim Thuesen, 50, der har vidtgående erfaringer med både salg og applikationer samt kendskab til Tempress’ produkter. Gennem hele karrieren har han arbejdet i krydsfeltet mellem salg, applikation og teknologi.

Kim Thuesen har en teknologisk baggrund som industrilaborant. Han har 17 års erfaring med produktudvikling og procesteknologi hos Arla Foods. Derudover har han varetaget forskellige funktioner hos APV Cheese, Aarhus Karlshamn AB samt Novodan.

Senest har Kim Thuesen arbejdet som Area Sales Manager, Skandinavien og produktchef for membraner til mejerindustrien i DSS Silkeborg AS, der udvikler og leverer membranfiltreringsteknologi til mejeriindustrien. Her har Kim Thuesen fået et godt kendskab til anvendelsen af Tempress’ produkter.

Kim Thuesen skal primært varetage salg af vores elektroniske produktprogram til de sanitære og kemiske industrier.


Tempress News is publiched by Tempress A/S, Nordlandsvej 60-64,
DK-8240 Risskov, Phone +45 8932 5200, Fax: +45 8932 5213,
Email: sales@tempress.dk Web: www.tempress.dk